Velkommen

Forside > Fjordområdernes natur og miljø > Od.Fj.:Fugle-eldorado

Odense Fjord: eldorado for fugle

I de lavvandede områder lever muslinger, krebsdyr, sandorme og et utal af andre smådyr. Dyrene er guf for vade- og andefugle. De mange undervandsplanter er spisekammer for planteædende fugle som Svaner og Blishøns.

Fuglene yngler, hvor de kan få fred for mennesker og rovdyr. Det er mest på holme og øer i fjorden.
Hættemågen yngler i tusindtal. Andre karakteristiske ynglefugle er Knopsvane, Edderfugl, Toppet Skallesluger, Stormmåge og Havterne. Vadefuglene yngler både på øerne og på engområderne langs fjorden. De almindeligste er Strandskade, Vibe og Rødben.

Der er strenge restriktioner for færdsel i Odense Fjordområdet af hensyn til fuglene.

Der er adgangsforbud hele året i et område omfattende det inderste af Enebærodde og vandområdet sydfor. Se også friluftskortet.
I ynglesæsonen (1. april - 15. juli) er der adgangsforbud på en række småøer og holme - de olivengrønne og grønne områder på kortet. Se også skov- og Naturstyrelsens artikel om vildtreservat.

Et stort antal fugle på træk ses i marts/april og august/september. I milde vintre overvintrer mange andefugle fra Nordskandinavien i Odense Fjord. Mest iøjnefaldende er de store flokke af Knopsvaner, Sangsvaner, Knortegæs og Pibeænder.



FJORDENS DAG
Sekretariatet
Korsløkke Ungdomsskole
Danmarksgade 10
5000 Odense C

Telf: 6375 6800/1
direkte: 6375 6808

E-mail:
fjordensdag@fjordensdag.dk