Beboelse ved Kerteminde
Fjord/Kertinge Nor
Mange
spor i landskabet fortæller om beboelse fra stenalderen
og frem. Begravelsespladsen ved Ladby med bl.a. vikingeskibsgraven
(fra ca. 925) antyder en rigmandsbeboelse i området i Jernalderen,
men endnu har man ikke fundet bopladsen.
Få bebyggelser ligger
direkte ud til Kerteminde Fjord/Kertinge Nor. Munkebo har fra
Middelalderen ligget ved Kertinge Nor, som fiskeleje og landsby.
Yderligere ligger landsbyen Kølstrup direkte ud til Kertinge
Nor. Kølstrup er anlagt i Middelalderen som landsby under
Ulriksholm. På det smalleste sted mellem Kerteminde Fjord
og Kerteminde Bugt ligger Kerteminde. Byen fik købstadsbevilling
i 1413 og virkede indtil den første Odense Kanal blev bygget
i 1700'tallet som Odenses havneby. Byen har ellers været
præget af fiskeri både på fjorden og i Storebælt.