Beboelse ved Odense Fjord
Odense Fjord har været
et ideelt levested fra stenalder til vikingetid. I fjorden har
der været masser af fugle og fisk at leve af og gode ankerpladser.
Vikingerne anlagde "Odins vi" - et helligt sted indviet
til Odin - Hvilket tyder på at byen Odense blev grundlagt
omkring 700. Vikingernes togter udgik fra Odense Fjord. Via åerne
har de kunnet sejle til fjorden.
Stige og Seden er nogle af de
ældste bebyggelser. De er ældre end vikingetid. Lumby,
Sønderby og Dræby er vikingenavne. Munkebo er anlagt
ved overgngen mellem vikingetid og middelalder. Otterup, Gerskov
og Midskov er opstået ved rydning af skov en gang i middelalderen.
Mennesket
har forandret landskabet. Af fjordens oprindelige godt 8000 ha
er lidt over 2000 ha inddæmmet. Fjordlandskabet er ændret
markant, idet kysten er blevet meget kortere (se den blå
streg på kortet). Resultatet af inddæmningerne var
vidtstrakte, afgræssede og fuglerige enge. Men naturen blev
fattigere, da engene i 1970'erne blev til kornmarker, som blev
muligt på grund af øget afvanding.
Menneskene har også
rodet kraftigt op i fjordbunden. Fra 1920'erne og op til 1970
var der fuld gang i skallegravning i de lave dele af fjorden.
Ved Seden Strandby lå seks skalleværker, og på
Stige Ø og i Klintebjerg var der ét skalleværk.
I det fladvandede Seden Strand blev der gravet masser af muslingeskaller.
Skallerne består af ren kalk og blev brugt til medicin,
fajance og hønsefoder. Visse steder er der i vandområdet
Seden Strand gravet op til 4 m dybe huller, der i dag udgør
en fare ved færdsel i det lavvandede område.