Velkommen

Forside > Oplevelser omkring Kerteminde Fjord > Museer i Kerteminde

Museer i og ved Kerteminde

Som museer betragtes her betalings-attraktioner. Her er valgt fire der har relation til Fjordens Dags temaer om natur og kultur, herunder naturskildring.

Fjord&Bælt
Fjord&Bælt er et oplevelsescenter for børn og voksne, og for dig der ønsker seriøs viden om den forunderlige verden under havets overflade.

Oplev Danmarks eneste ynglende hval: marsvin. Fjord&Bælt er faktisk det eneste sted i verden, hvor du kan komme helt tæt på de små hvaler. I bassinet lige ved siden af bor fem legesyge sæler.
Du kan også opleve hvordan det er at gå på en rigtig havbund - under havet - 4 meter under havoverfladen. Undervejs møder du sæler, en forlist båd og marsvin.
Du har mulighed for at tage på bådtur med centrets dykkere og havbiologer, og opleve havets vindunderlige verden. På turen låner du det nødvendige udstyr - men det er altid en god ide at reservere turen først.

Se mere på Fjord&Bælts hjemmeside
og på www.kerteminde.byportalen.dk (klik på webadressen og du føres direkte til Fjord&Bælt-afsnittet).

Fjord&Bælt Centret ligger på Margrethe Plads ved Kerteminde Havn

Ladbyskibet
I 1934 blev en gravhøj fra Vikingetiden udgravet. Højen viste sig at indeholde en skibsbegravelse.
En høvding var omkring år 925 blevet gravlagt i sit skib sammen med sine heste, hunde og en del andet gravgods .
I dag er graven blevet bevaret køligt bag en montre af glas, hvor det ligger som et tavst vidne om svundne tider.
Skibshøjen ligger smukt placeret ved Kerteminde Fjord og er centrum for Ladbyskibsmuseet. Fra Ladby syd for Kerteminde Fjord er der afvisning mod museet (se friluftskortet Odense Fjord).

Se mere på Kertemindeegnens Museers afsnit om Ladbyskibet.
www.kerteminde.byportalen.dk findes et fyldigt afsnit (klik på webadressen og du føres direkte til Ladbyskibs-afsnittet).

Museet Farvergården
Farvergården er oprindeligt en gammel købmandsgård, opført i 1630 midt på hovedgaden. Fra 1830 til 1930'erne husede den farverslægten Hinke, hvorefter den i 1937 indrettedes til museum.
Museet rummer en bondestue og en borgerstue fra omkring 1850, desuden følgende emneudstillinger:
Håndværk: Loftetagen på Farvergården indeholder 7 forskellige værksteder fra perioden omkring århundredeskiftet.
Fiskeri: Fiskeri har traditionelt været det vigtigste erhverv i Kerteminde.Fiskeriudstillingen fortæller især om det såkaldte bæltfiskeri, fiskeriet efter sild i Storebælt.
I nathuset blev kompasset anbragt ved siden af et stearinlys, således at det var muligt at navigere om natten.
Retsvæsen: En lille udstilling om forbrydelse og straf indeholder bl.a. et arrestrum fra Kerteminde Arrest, der blev nedlagt i 1970.
Barnets Verden: Udstillingen "Barnets verden" fortæller om tidligere tiders børn og om deres vilkår fra fødsel til konfirmation.

Se mere på Kertemindeegnens Museers afsnit om Farvergården
www.kerteminde.byportalen.dk findes et fyldigt afsnit (klik på webadressen og du føres direkte til Farvergård-afsnittet).

Johannes Larsen Museet
Johannes Larsen er kendt for sine smukke naturskildringer, og en særstilling indtager de mange fuglebilleder. Naturen omkring Odense og Kerteminde Fjorde var blandt favoritmotiverne.
Gennem et langt kunstnerliv havde Johannes Larsen (1867-1961) en meget stor produktion af oliemalerier, akvareller og grafiske arbejder.
Museet er indrettet i den villa på Møllebakken i Kertemindes nordlige udkant, hvor han boede sammen med malerhustruen Alhed.

Se mere på Kertemindeegnens Museers afsnit om Johannes Larsen Museet
www.kerteminde.byportalen.dk findes et fyldigt afsnit (klik på webadressen og du føres direkte til Johannes Larsen-afsnittet).

> Kortet Odense Fjord
> Cykelture
> Munkebostien
> Munkebos udsigtstårn
>
Skove ved Ulriksholm
> Skove ved Hverringe
> Lundsgård Klinten
> og Lundsgård Skove
> Romsø
> Fyns Hoved
> Fiskeri ved Kerteminde
> Museer i Kerteminde
> Kulturguide



FJORDENS DAG
Sekretariatet
Korsløkke Ungdomsskole
Danmarksgade 10
5000 Odense C

Telf: 6375 6800/1
direkte: 6375 6808

E-mail:
fjordensdag@fjordensdag.dk