Velkommen

Forside > Oplevelser omkring Odense Fjord > Grønne egne i Odense

Odense er Danmarks cykelby nr.1, og der findes et finmasket net af cykelstier i byen og dens nærmeste omegn. Her kan du downloade pdf-filer med tre cykelruter:
Grøn rute
Blå rute

Gul rute

Desuden er her en liste med numre og seværdigheder, der er markeret på cykelstikortet.

Fra cykelstikortene er valgt

Nogle af Odenses grønne områder

Odense er som "storby" helt speciel ved sin åbne struktur med det grønne bælte i ådalen langs Odense Å.

Der er etableret cykel/gangstier langs åen i store dele af ådalen helt fra Bellinge og til nær udløbet.

Her er beskrevet to strækninger af Odense ådalen, som ligger relevant tæt på Odense Fjord.
Ådalen beskrives "baglæns" fra udløbet i Seden Strand inderst i Odense Fjord. Det yderste stykke løber gennem en strandeng som ikke er farbar.

1. område er en del af cykelstikortet: grøn rute:
Fra Kertemindevejen ved Biskorup fører en cykel/gangsti op langs åen gennem de smukke enge. Engene bliver afgræsset. Hvor det ikke sker springer engen i skov idet de vandelskende træer, el, pil, birk, ask og hæg indfinder sig. Lige før åen bøjer af mod vest ved Åsum ligger et sådan lille skovområde Lungs Grave. Her vokser træerne i et næsten utilgængeligt virvar. Der har ikke været drevet skovdrift siden i 1960'erne, så området er næsten urørt skov.
Stien fører langs Vollsmose som er bygget på opfyldning af mose/engområdet ved åen. Stien fører nær Kulturbotanisk have - en havelignende park(nr. 32 på grøn rute) der ligger helt ned til åen. I den ene ende af parken ligger en hyggelig lejrplads med overnatningsmulighed i shelter.
Den beskrevne tur er på ca. 4 km.

2. område er en del af cykelstikortet: blå rute:
Det andet område jeg har valgt at beskrive er det grønne område hvor cykel/gangstien følger åen fra Munkemose til Fruens Bøge og Hunderup Skov. Det er også mod strømmen!
Åen løber her i et menneskeskabt leje, og vandet stiger sjældent fra åen op over det omliggende område. Bredderne er de fleste steder træklædte.
Munkemose(nr. 42 på blå rute) er et af byens rekreative åndehuller. På de grønne plæner lejrer Odenses beboere sig med madkurv på sommerens solskinsdage. Samtidig er det samlingssted for "sidste skoledag" og en række begivenheder af underholdende karakter. Ved åen er her mulighed for af leje vandcykler og robåde - og en sejltur på den smukke å er en fin oplevelse.

Cykel/gangstien starter ved bådudlejningen og fører langs Munkemose og bag husene på Sønderboulevard. Senere får man udsigt til Langelinies mondæne huse og haver på den anden side af åen. Stien snor sig gennem ZOOs areal og munder ud i Fruens Bøge(nr. 47 på blå rute).

Fruens Bøge blev plantet som byens første skov sidst i 1800-tallet. Det er en meget smuk åben skov med mange gamle træer. Åen løber herfra ud i skovsøen(nr. 48 på blå rute) og videre gennem det lavtliggende plæneområde som odenseanerne kender som Engen. Hunderupskoven, en bøgeskov, ligger forbindelse med Fruens Bøge.
Den beskrevne tur er på ca. 3 km.

3. område er en del af cykelstikortet: grøn rute og gul rute:
Tredie område der beskrives er cykelstien langs Odense Havn og Kanal (ca. 3 km). Her ligger et par grønne områder der er et besøg værd. Lad os starte ved Åløkkeskoven og Snapind Skov. Her kan du opleve en traditionel bøgeskov.

Lidt længere fremme ligger Næsbyhoved Skoven(nr. 20 på grøn og gul rute). Det er en lille skov der kun er interessant fordi den er vokset op på og omkring slotsbanken hvor Næsbyhoved Slot lå indtil midten af 1500-tallet.
Ude ved kanalen følger stien dæmningen langs Bispeengen og Munkemade(de grønne områder lige efter nr. 21 på grøn og gul rute). Disse områder er inddæmmede områder der ligger som mose/eng. Bispeengen har til for nylig været afgræsset, men er nu i fare for at springe i skov. Det vil ændre både plante- og dyrelivet. Stavis Å løber ud gennem Bispeengen. Afvandingssystemet i Munkemade er i uorden. Det medfører at området er delvis oversvømmet til stor glæde for de mange vadefugle der holder til i området.

Fra Åløkke Skoven fører en sti (se gul rute) op mod Stavids Å. Stavidsåstien følger åen i et smukt naturområde med eng, rørsump og spredt skov.

> Kortet Odense Fjord
> Enebærodde
> Hofmansgave
> Fjordmarken
> Vigelsø
> Stige Ø
> Grønne egne i Odense
> Seden Strand
> Munkebostien
> Munkebos udsigtstårn
> Fyns Hoved
> Sejltur med Svanen
> Udflugter og ture
> Lystfiskeri i fjorden
> Museer i Odense
> Kulturguide



FJORDENS DAG
Sekretariatet
Korsløkke Ungdomsskole
Danmarksgade 10
5000 Odense C

Telf: 6375 6800/1
direkte: 6375 6808

E-mail:
fjordensdag@fjordensdag.dk