Om Fjordens Dag For aktivitetsarrangørerProgramRapportTidligere år
2009
> Program 09
> Plakat 09
> BILLEDGALLERI 09
> Rapport 09

> Besøg på Boels Bro

> Biogasudstilling
- på Stige Ø

2008

2007

2006

1991 - 2005



Forside > Tidligere > 2009 > Biogasudstilling

Søndag d. 13. september -
Indvielse af biogasudstilling på Stige Ø



Danmarks kønneste energiforsyning?

På Fjordens Dag den 13. september 2009 indviede kulturrådmand Anker Boye en ny udstilling om Danmarks største anlæg til indvinding af metangas ved at tænde en gasfyret fakkel på Stige Ø.
Udstillingen er etableret i et tæt samarbejde mellem Fjordens Dag, Odense Renovation og Odense Kommune og er støttet økonomisk af Energi Fyns Almene Fond.

Umiddelbart mærkede publikum dog mest til vindenergien omkring øen. Når det er vindstille, vil flammen kunne ses over hele øen.

Men der gemmer sig også store mængder energi under jorden. Få meter under det naturskønne landskab ligger seks millioner tons affald fra den tidligere losseplads og bliver nedbrudt, hvorved det frigiver metangassen. Lige nu bliver den brændt i et udnyttelsesanlæg på Lind Hansens vej, og fra 2010 sendes gassen videre til Fynsværket.

Mængden af gas er stor nok til, at den i 2008 kunne forsyne 2.000 husstande med elektricitet og 800 husstande med varme. Indvindingen har også en anden fordel, nemlig at metangassen ikke får lov til at bidrage til drivhuseffekten. Når gassen brændes, bliver den ganske vist til CO2, men alternativet ville være at lade den slippe op til overfladen på egen hånd. Det ville skade klimaet ca. 20 gange mere.

Mængden af gas på Stige Ø bliver mindre med tiden, men foreløbig er det muligt at udnytte den i over 20 år. Som symbol på dette har besøgende selv mulighed for at tænde faklen på toppen af øen.

Udstillingen er første etape i et større projekt, der også vil formidle lossepladsens historie. Projektet har modtaget en bevilling på 100.000 kr. fra Energi Fyns Almene Fond.


Oplevelser ved Odense FjordOplevelser ved Kerteminde FjordOvernatningerNatur og miljøDiverse Links

FJORDENS DAG
Sekretariatet
Korsløkke Ungdomsskole
Danmarksgade 10
5000 Odense C

Telf: 6375 6800/1
direkte: 6375 6808

E-mail:
fjordensdag@fjordensdag.dk