FacebookTwitterPicasaVimeoRSSIkonPrint


FJORDENS DAG
er Danmarks største naturarrangement. Det finder sted hvert år den anden søndag i september - i 2013 er det således Fjordens Dag den 8. september.

Den første Fjordens Dag fandt sted i 1991 omkring Odense Fjord. Siden voksede arrangementet, der kom flere aktivitetssteder til og dagen omfatter nu også Kerteminde Fjord.

I Fjordens Dag deltager en lang række institutioner, foreninger, skoler, firmaer og private grupper, som alle kan tilbyde en oplevelse, der involverer natur, friluftsliv, miljø, kultur eller sundhed. Du kan opleve dem ved aktivitetsstederne rundt om begge fjorde.

Fjordens Dag præges af arbejdende værksteder og masser af aktiviteter, hvor du selv kan deltage. Hvert år benytter mellem 30.000 og 50.000 mennesker sig af muligheden.

Fjordens Dag bliver til i et bredt samarbejde mellem Kerteminde, Nordfyns, Odense Kommuner samt Fyns Statsskovdistrikt og over 150 institutioner og foreninger. Økonomisk støttes dagen af de involverede kommuner og en række lokale og nationale sponsorer.

Ideen bag Fjordens Dag har bredt sig som ringe i vandet. Mange steder i både Danmark og udlandet afholdes lignende arrangementer bl.a. Naturens Dag og EcoDance i Rusland.

 
Vi ses ved fjorden 8. september 2013
Boks-program

 

logo u webadr 2 2Oplev-Odense-spots-kun-tekst-200x50-2ND banner 120x60