Ud i det blå!
Der er altid nogle aktiviteter, som bliver tilføjet, ændret eller aflyst i sidste øjeblik. Husk derfor at checke vores opdateringer til programmet - de kan også hentes som pdf-tillæg.
Pak madkurven, tag farmor under armen, kør cyklerne frem og sæt børnene bagpå – og så er det ud til de blå fjorde, den grønne natur og de mange aktiviteter, der venter jer på Fjordens Dag 2011.
Denne dag byder på fantastiske natur- og kulturoplevelser omkring Odense og Kerteminde fjorde. Det er en dag med hundredvis af aktiviteter for børn og voksne, god musik og lækker mad.
Men vi må desværre skuffe jer – I kan umuligt nå det hele! Så gå på opdagelse i programmet og vælg hvilke af de mange aktivitetssteder, I vil besøge.
I år kan vi også byde på et helt nyt aktivitetssted ved Munkebo Havn ved den skønne Kerteminde Fjord. Herfra kan man tage en frisk gåtur over Munkebo Bakke til aktiviteterne ved Boels Bro ved Odense Fjord, og så har man besøgt to fjorde på samme dag!
Kerteminde Fjord kan også opleves fra Kerteminde by, hvor der i år vil være aktiviteter på havnen for både store og små.
Vi ønsker jer en rigtig dejlig tur ud i det blå!
Se mere på oversigtskortet - eller læs programmet online eller i pdf-format.
Fjordens Dag finder i år sted i Enebærodde - Egensedybet - Klintebjerg - Vigelsø - Havnegade (Odense) - Stige Ø - Seden Strandby - Boels Bro - Bregnør Fiskerleje - Lodshuse - Munkebo Havn - Kerteminde.