Vi søger 2 praktikanter til formidling, digital produktion og sociale medier

Brænder du for kommunikation og formidling? Og kunne du tænke dig at være med til at sprede budskabet om en stor årligt tilbagevendende event, samt bidrage til dagens afvikling og efterfølgende evaluering? Så er et praktikforløb hos Fjordens Dag noget for dig!

Vi søger to engagerede studerende, der har lyst til at arbejde med forskellige opgaver inden for formidling og sociale medier. Frem til Fjordens Dag søndag den 13. september vil du bl.a. få ansvar for selvstændige formidlingsopgaver, hvor du vil være med til at sikre at vores budskaber er skarpe, målrettede og gennemarbejdede, så vi fastholder en rød tråd igennem vores kommunikation og når ud til forskellige målgrupper. Du vil også være med til at planlægge og gennemføre afviklingen af vores event på en af lokaliteterne.

Dine hovedopgaver vil centrere sig om

  • Kommunikation og PR
  • Grafisk design/produktion af markedsføringsmaterialer som annoncer, plakater, flyers m.m.
  • Fremstilling af små film som promoverer forskellige aspekter og aktiviteter på Fjordens Dag til brug på sociale medier
  • Løbende opdatering af Fjordens Dags hjemmeside, Facebook og Instagram
  • Belyse et emne som også kan være relevant for din praktikopgave
  • Derudover vil du blive involveret i det organisatoriske arbejde med at forberede og gennemføre eventet
  • Foto og videooptagelse til selve eventet

På baggrund af din profil og særlige interesser, er der dog mulighed for at påvirke opgaverne og hermed medvirke til den endelige opgavebeskrivelse. Det vil også være muligt at være med til at igangsætte nye initiativer og idéudvikle. Vores hjemmeside trænger også til en opstramning, så det kan ligeledes være en opgave i efteråret.

Skulle eventet blive aflyst pga. Corona, så vil der stadig være masser af opgaver vedr. optimering af hjemmeside og produktion af video/fotos til sociale medier m.m.

Din profil

Du er studerende på en uddannelse inden for markedsføring, kommunikation, multimediedesign, digital konceptudvikling, grafisk design eller lignende.

Du har flair for grafisk produktion, videoproduktion og sociale medier. Som person er du udadvendt og initiativrig, og du arbejder selvstændigt og med godt humør. Du trives i en dynamisk organisation, hvor vi arbejder tæt sammen og hvor hverdagen er alsidig.

Om Fjordens Dag

Fjordens Dag er et af Danmarks største naturarrangementer, der hvert år har ca. 30.000 besøgende. Under temaerne Natur, Miljø, Sundhed og Kulturhistorie tilbyder mere end 150 aktører en overflod af spændende aktiviteter. Fjordens Dag er lige nu fordelt på lokationer rundt om Odense Fjord i bl.a. Seden Strandby og Stige Ø i Odense, Klintebjerg på Nordfyn og Boels Bro ved foden af Munkebo Bakke i Kerteminde. Fjordens Dag bliver arrangeret i samarbejde mellem Odense, Nordfyns og Kerteminde kommune og støttet med tilskud fra alle 3 kommuner. Fjordens Dag afholdes i 2020 søndag den 13. september kl. 10-16.

Fjordens Dag er en integreret del af UngOdense, som har en bred vifte af andre naturaktiviteter, f.eks. Grejbank Fyn, kurser og friluftsaktiviteter for 11-18-årige, skolehaver Haver til Maver, administration af Naturskolen på Vigelsø, samt en naturvejleder.

Praktiske oplysninger og kontakt

Opstart på praktik: I starten af august efter nærmere aftale.

Arbejdstid: Efter nærmere aftale, så det kan passe med dit studie.

Vi går efter 2 praktikanter, som vil få et tæt samarbejde og deler opgaverne mellem sig.

Send en kort ansøgning samt CV hurtigst muligt til Fjordens Dags koordinator Tine Jørgensen på e-mail timjo@odense.dk

Ansøgningsfrist 24. maj 2020

Ønsker du yderligere information om praktikstillingen, er du også velkommen til at kontakte Tine på tlf.: 21 44 21 56 (træffes man, tir, tor og fre kl. 9-13.30) eller pr. e-mail.

Vi glæder os til at høre fra dig!

© 2020 Fjordens Dag ... Hver dag