ELMELUND SKOV

Odenses største skov skal give borgerne i Odense-området flere og bedre
naturoplevelser og beskytte drikkevandet i undergrunden. Læs mere
om skoven her, og de mange aktiviteter, der tilbydes derude til skoler og private.

ODENSES STØRSTE SKOV

Elmelund Skov sydvest for Odense er den største nye skov Danmark i 100 år. De 600.000 træer blev plantet i 2014.
Skoven skal give borgerne i Odense-området flere og bedre naturoplevelser. Samtidig er den med til at beskytte
drikkevandsreserverne i undergrunden.

Området står nu med sine 360 hektar, som Odense største skovområde. 15 km stier bugter sig gennem
Elmelund Skov. På turen i det kuperede terræn kan du opleve løvskove, vandhuller og lysåbne arealer,
der afgræsses af kreaturer og får.
Skoven rummer desuden ridesti, orienteringsrute, langrendsspor, naturlegeplads, hundeskov, bålsted,
shelter og grillpladser. Læs mere om
stedet nederst på siden.

I samarbejde med foreninger og naturvejledere m.m. tilbydes der forskellige aktiviteter og formidlingstilbud,
som både skoler og private kan benytte sig af.

Målet er at give skoler og private, mulighed for en række tilbud der kan bruges i undervisningen eller efter
interesse. Se de mange tilbud herunder.

Elmelund_Skov_kort_795px
Vild_Mad_795px

VILD MAD

Kort intro til sankning af urter i naturen samt sanketur med mulighed for at smage
urter under vejs. Kan evt. udvides med fremstilling af små smagsprøver efter gåturen.

Varighed: Efter aftale

Pris: 350kr/time for skoler og institutioner. Tillæg ved fremstilling af smagsprøver.

Hvornår og hvor: Bedst fra april til oktober.

Mødested: aftales

Kontakt: Rikke Molin, naturvejleder. Send mail

FUGLETUR MED DANSK ORNITOLOGISK FORENING

Guidet fugletur – både til børn og voksne

I takt med at Elmelund skov er blevet plantet til og træerne vokser og vokser, er der kommet flere og flere
fugle i området. Børge Rasmussen tager jer med under vingerne og fortæller om fuglelivet i området.

IMG_1979
Naturvejleder_Rikke_Molin_Guidet_tur_795px

GUIDET TUR

Gåtur i Elmelundskoven med snak om skovrejsning, dyreliv og planter.

Pris: 350 kr./time for skoler og institutioner

Varighed: Efter aftale

Hvornår og hvor: Året rundt

Kontakt: Rikke Molin, naturvejleder – Send mail

NATURSTYRELSENS VINKEL
PÅ VILDTVENLIG SKOV

Vildtvenlig anlæg af skov.
Præsentation af hvordan skoven er planlagt og tilplantet, for at gøre
Elmelund Skov så vildtvenlig som mulig.
Rundtur i skoven til konkrete eksempler på vildtvenlige tiltag Ca. 2 timer.

Pris: Gratis

Hvornår: April – Oktober

Husk praktisk tøj og fodtøj !

1080_generel_marktree
Elmelund_mose_1080x810

GRUNDVANDSTUR

Elmelund skov er plantet for at beskytte grundvandet. Under skoven ligger et
stort grundvands magasin, som forsyner Odenses borgere med drikkevand.
VandCenter Syds grundvandsspecialist fortæller om
grundvand, hvordan det dannes og hvorfor vi skal passe godt på det.

Turen er på ca. 4,5 km i let bakket terræn og går ad grusveje. Så husk de gode
travesko og tøj, der passer til vejret.

Varighed: Ca. 2 timer

Pris: Gratis

Mødested: P-pladsen v. Elmelundvej 35

ELMELUNDENS HESTELAUG

Fælles ridetur med guide der viser dig ridestierne i skoven. Der dannes både
skridt/trav hold og evt. også et tempo hold, hvis vi kan stille med guide til det.
Tempoet afpasses efter deltagernes ønsker og turen er på ca. 8 km.

Varighed: 1,5 – 2 timer

Hvornår og hvor: Ca. 1 søndag hver måned. Vi mødes kl. 10.30 opsadlet på
P-Elmelund, Elmelundsvej 121, 5250 Odense SV.

elmelunden_hest_1080x810
Elmelund_Skov_1080x810

OM ELMELUND SKOV

Skovrejsningsprojektet har bl.a. til formål at sikre beskyttelsen af vores grundvand, da en stor del af Odenseanernes drikkevandsforsyning stammer fra Elmelund-området. Odense kommune, Naturstyrelsen og VandCenter Syd, indgik derfor en aftale om at beskytte grundvandsressourcerne ved at plante skoven.

Derudover skal området danne bedre muligheder for et sundere liv med friluftsliv, motion og rekreation. Dette kommer til udtryk ved visionen; Lev Vel, som er bygget op omkring begreberne vand, viden og velvære.

Området der ejes af Naturstyrelsen og Odense Kommune vil med tiden bestå af ca. 70 % skov, hvor de resterende ca. 30 % vil være små og store åbne naturarealer med både våde områder, vandhuller og græssende kreaturer. De våde områder og vandhuller er med til at skabe gode muligheder for de danske padder og krybdyr, mens kreaturerne bl.a. er med til at øge bundvegetationen. De åbne arealer græsses af køer eller bliver slået til hø.

Skoven er implementeret med en forkultur af poppel for at skabe et skovmiljø, hvorefter der plantes til med løvtræer som bøg og eg – men også andre træ- og buskarter. Dette er med til at sikre en god variation og øge biodiversiteten. Skoven dannes flere steder ved naturlig succession, hvor man lader landbrugsjorden ligge hen, til den med tiden selv springer ud.
Der er i dag 15 km stier i området. Stierne udgår fra områdets 3 parkeringspladser og går på tværs af offentlige veje, så skovens forskellige områder forbindes.

Hovedstien er ”Vandvejen” og udgår fra parkeringspladsen ved Bolbro. Stien ligger ovenpå en vandledning og fører vand fra den nye kildeplads og ind til VandCenter Syd. Herfra ledes vandet videre ud til Odenses borgeres vandhaner.
VandCenter Syd har også sat vandposter ved parkeringspladserne og knallertbanen for at give alle frisk drikkevand.

HAR DU ET FORMIDLINGSTILBUD?

Hvis du vil udbyde et formidlingstilbud eller anden aktivitet ved Elmelund skov.
Kontakt Rikke Molin på rikm(a)odense.dk eller tlf. 30 52 56 41.