FORMIDLINGSTILBUD

Flyt undervisningen ud i det fri og gå på opdagelse og lav lærerige aktiviteter i naturen. Se mere om vores formidlingstilbud nedenfor.

UD I DET FRI

Skibhusgården Natur og Friluftscenter er klar med aktiviteter, tips og tricks til lærere og elever, som skal ud i naturen. Vi tager ud i naturen i nærheden af jer eller afvikler forløbet hos os på Skibhusgården, hvor der er god plads på de grønne arealer, bålpladser og shelters.

Vi tilbyder desuden 3 faste forløb med natur, bål og billedkunst i naturen, som er målrettet 4. og 5. klassetrin. Se nedenfor.

Vi skræddersyr også gerne formidlingstilbud tilpasset jeres undervisning/fag og alderstrin – til institutioner, skoler og uddannelsesinstitutioner. Kontakt os for at få en snak om mulighederne.

Alle aktiviteter tilpasses naturligvis sundhedsstyrelsens COVID-19 retningslinjer.

For nærmere info kontakt

Michael Anthonius Jakobson, miaja(at)odense.dk

Rikke Molin, rikm(at)odense.dk

Skibhusgården, Skibhusvej 388, 5000 Odense C

skibhusmedium_formidling_1080x810
drengfiskenet_1080x810

NATUR

Få natur under neglene, og tag klassen med på jagt i vand og på land.

Den ene halvdel fisker i vandhul, imens den anden halvdel leder efter det hurtigste dyr i skoven. Herefter byttes der. For at minimere grejforbruget, må børnene gerne medbringe egen beholder til dyr; fx: lille yoghurtbøtte med låg, plastbøtte eller 1 l. yoghurtspand. Afvikles hos os eller hvis muligt hos jer. I kan også få support fra os, låne grej, og gøre det selv.

Målrettet 4. og 5. klassetrin. Et forløb varer 2-3 timer og koster 700 kr.

BÅL

Lær at tænde bål og bag dit eget fladbrød.

Efter instruktion, tænder eleverne selv bål i små grupper, og laver deres egne individuelle fladbrød – på maven! (dejen hæver i en pose på maven). Eleverne deles i mindre grupper, og tænder bål ved deres eget bålfad. Der er god plads mellem grupperne. Afvikles på Skibhusgården.

Målrettet 4. og 5. klassetrin. Et forløb varer 2-3 timer og koster 700 kr.

piger_m_brod_1080x810
formidling_billede_1080x810

BILLEDKUNST

Tag billedkunsten ud i naturen, og få øje på naturens mønstre og farver.

 

Der arbejdes i to- tre små værksteder; drømmefanger og landart. Eleverne skiftes i små grupper. Der er god plads mellem grupperne, da vi selvfølgelig er udenfor. Afvikles hos os eller i naturen nær jer. I kan også få support fra os, og gøre det selv.

Målrettet 4. og 5. klassetrin. Et forløb varer 2-3 timer og koster 700 kr.