Naturens spisekammer

Klik på den blå tekst og se hvilke opskrifter, der er for lige præcis denne plante

Når man skal sanke urter, eller andet godt til gryden er der nogle forholdsregler det er godt at følge. Nedenstående faner beskriver, ting man bør være opmærksom på. God tur ud i den store fælles køkkenhave.

Det er ikke alle svampe der er spiselige og der er mange af dem der kan spises, der kan forveksles med en farlig eller en endog giftig dobbeltgænger.
Så man bør holde sig til de svampe, man kender 100 % samt kende til de giftige forvekslings muligheder.

Spis aldrig svampe, hvor der er den mindste tvivl om arten.

Spis kun anerkendte spisesvampe

Indsamle kun friske svampe til madlavning, og nedkøl evt. madrester straks

Begynd altid med en lille portion af en ny spisesvamp- så kan eventuel overfølsomhed vise sig,i et mindre voldsomt omfang

Spis ikke rå vilde svampe, da mange kan give ubehag, hvis de indtages rå.

http://www.foedevarestyrelsen.dk/Forbruger/Emner/Mad_og_drikke/Sider/Svampe.aspx

Ved indsamling af vilde planter
Er der ligeledes forvekslingsmuligheder, nogen arter har en dobbeltgænger der kan give alvorlige forgiftninger. Derfor bør man også her som for svampe være absolut sikker på at det er den rigtige plante der kommer i gryden.

Er man det mindste i tvivl, så kasser det fundne og undgå der ved en eventuel forgiftning.

Spis kun friske planter

Spis kun planter, indsamlet hvor evt. forurening er minimal.

Eksempelvis Ramsløg, her kan denne skønne spiseplante forveksles med to giftige nemlig Liljekonval og Høsttidsløs. De tre planter kan vokse side om side.
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Forbruger/Emner/Mad_og_drikke/Sider/Ramsloeg.aspx

Vores viden om sundhedsskadelige indholdsstoffer i tang er mangelfuld. Nedenstående råd mindsker risici ved at spise vildt forekommende tang. Som for svampe og vilde planter sker indtagelse af tang fra naturen på eget ansvar.
Hvis man ønsker at spise tang fra danske farvande, anbefales det at følge nedenstående råd:

Spis kun de arter af tang som har en lang historisk anvendelse som fødevare i Nordeuropa. FX arter som blomkålstang (Chondrus crispus), blæretang (Fucus vesiculosus) og rød purpurhinde (Porphyra purpurea).

Undgå søl (Palmaria palmata) og sargassotang (Sargassum muticum).

Hvis du er i tvivl om, hvilken art den tang, du har fundet, tilhører, så undlad at anvende den.

Tang skal rengøres omhyggeligt inden brug. Ved indsamlingen skylles tangen i havvandet og alle synlige organismer, der måtte sidde på tangen fjernes. Tangen vaskes grundigt i postevand, men først lige inden brug eftersom ferskvand nedsætter tangens holdbarhed.

Pluk kun tang der er helt frisk. Tangen skal høstes i vandet og aldrig samles fra stranden.

Spis kun tang, der har vokset i klart og rent vand. Undgå at samle tang ved havne og byer samt ved å- eller spildevandsudløb.

Mennesker, der lider af visse sygdomme i skjoldbruskkirtlen, gravide, mindre børn og mødre, der ammer deres børn bør være særdeles påpasselige med at spise dansk tang.

Husk det generelle kostråd om at spise varieret. Ved at spise varieret får du en alsidig ernæring, og samtidig mindsker du risikoen for at få et stort indtag af forureninger.

Tang er fint at spise en gang imellem, men man skal være forsigtig med at spise tang hver dag, specielt hvis man altid spiser den samme tangart.
Hvis man ønsker at spise meget tang, skal man holde sig til de arter, der er undersøgt – eksempelvis noritang.
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Forbruger/Emner/Forurenet_og_inficeret_mad/Sider/tang.aspx

Agerkål
Almindelig syre
Bellis
Birk
Brændenælde

Bøg
Blæretang
Blåbær
Brombær
Cikorie
Døvnælde
Eg
Elm
Ene
Feber-nellikerod
Fuglegræs alm
Følfod

Gederams
Gåsepotentil
Hassel
Havtorn
Hvidtjørn alm
Hyben
Hyld
Læge-kokleare

Mirabel
Mælkebøtte

Ramsløg
Rødgran
Rølike
Røn alm.
Sankthansurt
Salturt
Skovhindbær
Skovjordbær
Skovmærke

Skovsyre
Skovæble
Skvalderkål
Slåen
Strandkål
Strandmandstro
Strandsennep
Sødskærm
Timian
Tranebær
Tusindfryd
Tyttebær
Vandkarse
Vandmynte
Vejbred
Vild kørvel
Viol, martsviol

COGNAC BRYGGET PÅ AGERN

Det er almindelig kendt, at man bruger egetræsfade til lagring af cognac og whisky.Det var med det in mente, at inspirationen til denne ’fattigmandscognac’ opstod. Tilsæt gerne lidt krydderier og afrund smagen ved at tilsætte svesker.

  • 20 agern – hele, modne og brune(ikke for store)
  • 1 flaske vodka
  • 4-6 hele svesker med sten
  • 1 stk lakridsrod – kan udelades
  • ¼ stang vanille – kan udelades

Kom de hele agern med skaldele i et patentglas sammen med svesker og evt. ekstra krydderier. Hæld vodka over og lad det trække i mindst 6 måneder og gerne længere.Gem gerne cognacen i flere år. Smag på den undervejs – det er et privilegium, man skal udnytte til fulde. Filtrer cognacen, når smagen er lige til herreværelset. Giver en smukt mørkebrun, afrundet, krydret cognac. Opskriften bragt med tilladelse fra Anette Eckmann – forfatter til “Naturens Spisekammer“, Politikens Forlag Plantebeskrivelse

×
Gederams

Hornfiskegelé med gederams

  • 2 hornfiskefiletter ca. 400 g.
  • 5 blade husblas
  • 1 dl blomster af generams

Kogelage:

  • 2 ½ dl. vand
  • 1 tsk rosmarin
  • 1 dl hvidvin
  • 1 kvist persille
  • ½ tsk. salt
  • 1 lauerbærblad
  • 4 peberkorn

Dip:
Creme fraiche & kapers

Hornfiskefiletterne skæres i 5-6 cm. brede stykker og rulles om lidt persille og salt. De holdes sammen med kødnåle eller tandstikkere.
Kogelagen koges sammen og fiskerullerne lægges i, derefter står fisken i ca. 10 min.
Fisken tages op og afkøles og lagen sies. Husblassen udblødes og lagen opvarmes. Den afdryppede husblas smeltes heri. Fiskestykkerne fordeles i en randform og imellem dem lægges blomster af gederams. Den lunkne lage hældes over og randen stilles i køleskab til den er stiv. Randen vendes ud på et fad, og serveres med en dip af creme fraiche og lidt kapers. Der pyntes med friske blomster af gederams.

Kilde: ”Blomster på menuen” af Anemette Olesen
Plantebeskrivelse

×
Havtorn

Pandekager

med havtorn, appelsin og kandiserede
græskarkerner
Pandekager
1 dl hvedemel
1 knsp. salt
2 æg
2½ dl letmælk
15 g smør
¼ vaniljestang

Sovs
2 appelsiner
50 g hakkede mandler
1 dl sød havtornsaft (fås i helsekostforretninger
og Meyers Deli)

Pisk mel, salt, vaniljekorn, æg og mælk sammen.Smelt smørret i en lille gryde, og hæld det varme smør i pandekagedejen under piskning, så dejen bliver helt blank og glat. Lad dejen hvile i køleskabet i 1 time.
Bag pandekagerne på en varm pande –der er smør i dejen, men alt efter hvilken pande du bruger, og hvor mættet den er af fedtstof, kan det være nødvendigt at komme lidt smør på under pandekagebagningen.
Lav 8 til 10 pandekager af dejen.Tag pandekagerne af panden, og fold dem to gange, så de bliver formet som en trekant.Kom appelsinsaft og lidt fint revet appelsinskal i en pande sammen med mandler og havtornsaft. Bring saften i kog, og lad den koge i 2-3 min., til den begynder at få sirupskonsistens.
Kom pandekagerne på et fad og overhæld dem med den varme sirup. Server de lune pandekager drysset med de kandiserede græskarkerner og evt. en godvaniljeis(se side 496) eller lidt letpisket fløde.

Opskriften er fra Naturalmanak af Claus Meyer, der er givet tilladelse til brug af opskriften fra forfatteren.Bogen kan erhverves gennem forlaget Lindhardt&Ringhof. Plantefortælling.

 

 

×
Myntedeller

Vandmynte

Vilde slægter af mynte vokser i Danmark de hører til Læbeblomstfamilien. Vandmynte er knyttet til bredderne langs vores vandløb, søer samt sumpede områder med en næringsrig jordbund. Den er alm. udbredt i det meste af landet med undtagelse af Vestjylland. Planten kan bruges frisk, tørret i urtete eller til kryddersnaps og desserter.

Myntedeller

  • En håndfuld mynteblade
  • 1 løg
  • 1 æg
  • 2 kogte kartofler
  • 1 ½ spsk. havregryn
  • 1 spsk. creme fraiche

Smør til stegning

Evt. lidt rasp

Hak mynten groft og løget hakkes fint, kartoflerne moses. Rør de hakkede ingredienser sammen med æg, havregryn og creme fraiche. Smag til med salt og peber. Er farsen lidt for våd, tilsættes lidt mere rasp. Dellerne steges på en hed pande i olie til de er gyldne.

Opskriften er fra bogen ”spis dit ukrudt” af Anemette Olesens, udgivet på forlaget Skarresøhus. Forfatteren har givet tilladelse til at bruge opskriften. www.anemetteolesen.dk
Plantebeskrivelse

×
Pesto

Pesto Basis

  • 1 dl god olie
  • 1 dl Prima Donna eller parmesanost
  • 1/2 dl solsikkekerner eller f.eks. nødder eller mandler efter behag. Ristes gerne først
  • 2-3 håndfulde skvalderkål. Unge skud smager bedst
  • Saft fra en halv citron eller lime
  • 2-3 fed hvidløg
  • Chili, salt og peber efter behag

Tilsætning – alt efter smag og behag  F.eks. persille, løvstikke, purløg og hvad der ellers er tilgængeligt af urter. Det hele blendes og hældes på rengjort beholder. Hæld evt. olie på til at dække overfladen så det holder længere. Opbevares i køleskab.
Plantebeskrivelse

×
Mayo

RAMSLØGS MAYONAISE

Tip: Denne mayo smager skønt til nypillede fjordrejer og til mange andre former for fisk og skaldyr. Brug mayoen på kogte æg eller til nye lune kartofler – det er smukt, sundt og saligt!

  • 2 pasteuriserede æggeblommer
  • 1 tsk. salt
  • Citronsaft
  • 1-2 dl. ramsløgsolie eller vindruekerneolie.
  • 2 spsk. græsk yoghurt 10%
  • Finthakkede ramsløgsblade
  • Salt og peber fra kværn

Pisk æggeblommerne seje med salt, tilsæt citronsaft og derefter olie i en meget tynd stråle, mens der piskes. Fortsæt, til mayonnaisen har en cremet konsistens. Rør yoghurt og hakket ramsløg i. Smag til med salt, peber og citronsaft.
Opskriften bragt med tilladelse fra Anette Eckmann – forfatter til “Naturens Spisekammer“, Politikens Forlag
Plantebeskrivelse

×
Hyldevin

Hyldevin

  • 4 ½ liter vand
  • 750 g. sukker
  • Saften og den tynde skal af en økologisk citron
  • 2 spsk æblecider eller vineddike
  • 15 blomsterskærme af hylden

Bring vandet i kog og hæld det på en steril krukke. Kom sukkeret ved, og rør i det, til det er opløst. Når det er afkølet tilsættes fintsnittet citronskal og saft samt eddike og hyldeblomster. Dæk krukken til med ostelærred og lad det stå et døgn eller to. Si derefter saften gennem 3 lag ostelærred og hæld saften på øl eller vinflasker, som kan tåle tryk. Sæt låg på flaskerne og lad drikken stå i to uger før den er klar. Den mousserende hyldeblomstdrik kan blandes i en punch eller tilberedes som drik med 3 dele hvidvin.
Opskriften er fra bogen ”spis dit ukrudt” af Anemette Olesens, udgivet på forlaget Skarresøhus. Forfatteren har givet tilladelse til at bruge opskriften. www.anemetteolesen.dk
Plantebeskrivelse

×
Mirabellechutney

Mirabellechutney
med ingefær og røget chili
2 sylteglas

1 kg mirabeller
2 hele grønne kardemomme kapsler
1 spsk. friskrevet ingefær
¼ spsk. chipotle-chiliflager (røget chili)
200 g rørsukker
1 dl cidereddike

Vask og udsten mirabellerne – det sidste er et værre mas, og du kan evt. skære frugtkødet af med en kniv i stedet.
Rist kardemommekapslerne på en tør pande, til de begynder at dufte, og knus dem i morter. 
Kom alle ingredienserne i en gryde, og bring den i kog. Lad chutneyen koge stille og roligt i 30 min., indtil den er tyktflydende i konsistensen – rør jævnligt i den undervejs, så den ikke sætter sig i bunden.
Smag chutneyen til med eddike, sukker og chili, til den er, som du kan lide den.
Hæld den færdige chutney på sylteglas, der forinden er skoldet med kogende vand og skyllet med Atamon.
Opbevar chutneyen i køleskabet eller i et køligt forrådskammer, hvor det kan holde i 2-3 måneder, hvis den er uåbnet, og 3-4, uger hvis du har åbnet den.
Opskriften er fra Naturalmanak af Claus Meyer, der er givet tilladelse til brug af opskriften fra forfatteren.Bogen kan erhverves gennem forlaget Lindhardt&Ringhof. Plantefortælling.

×
Knækbrød med blæretang

Knækbrød med blæretang

1 god håndfuld blancheret blæretang

1 dl havregryn eller femkornsblanding
1 dl. sesamfrø
1 dl. hørfrø
1 dl. græskarkerner
1 dl. solsikkekerner
3 dl. hvedemel
1 tsk. salt
1 tsk. bagepulver
1 dl. rapsolie
2 dl. vand

*
OBS!
Blæretangen bør samles frisk og på et sted hvor vandet er rent, hvor der er en fornuftig vandudskiftning. Rens tangen godt i rent vand, de yderste skud er de bedste så man kan nøjes med at klippe dem af.

Tænd ovnen på 190 grader. Hak blæretangen groft. Rør alle ingredienserne sammen til en konsistens som havregrød.
Del dejen i to portioner og læg dem på hvert sit stykke bagepapir. Læg et andet stykke bagepapir over og rul knækbrødet tyndt ud imellem de to stykker bagepapir.
Træk den udrullede dej over på en bageplade og jern det øverste stykke bagepapir. Sæt pladen i ovnen og bag knækbrødet i ca. 15 minutter.
hold øje og sæt minuturet på 5 minutter ad gangen, for knækbrødet må ikke blive for mørkt.
Køl det ned og bræk det i stykker. Opbevares i tætlukket kagedåse.
Opskriften bragt med tilladelse fra Anette Eckmann – forfatter til “Naturens Spisekammer”, Politikens Forlag
http://www.politikensforlag.dk/Mad_og_drikke/Kogeboeger/Naturens_spisekammer(9788756796460).aspx

×
Lun pastasalat med kokleare

Opskrift til 4. pers
500 g pasta
400 g kylling
2 stk. squash
400 g cherrytomater
Skal og saft af 2 citroner
1 håndfuld kokleare blade
Olie
Salt og peber

Kog pastaen, dræn vandet fra og vend i olie og citronsaft.
Skær kyllingen i strimler og krydder med salt og peber. Halver squash på langs og skær dem i skiver på skrå. Halver tomaterne og snit koklearebladende fint
Brun kyllingen godt i varm olie, tilsæt squash og revet skal af citron. Svits til squashen er mør, og vend tomater og kokleareblade i. Gem evt. lidt til pynt.
Vend pastaen i gryden og smag til med salt og peber.
Pynt retten, med lidt fint snittet kokleare.
Læge-kokleare kan findes hele året rundt og bladende er en god kilde til C-vitamin. Smagen er karse/sennepsagtig, så tilsæt lidt ad gangen.

×