Vigelsø

Vigelsø blev i 1990 købt af Skov-og Naturstyrelsen. Efter opkøbet har øen gennemgået en transformation fra landbrug til at blive en ø med fokus på natur og biodiversitet. Øens administrator , Naturstyrelsen har gennemført en omfattende naturgenopretning. På den nordlige del af øen har man genrejst skov, med samme slags træer som også voksede på øen i stenalderen. Engene afgræsses af kreaturer, dette hindrer at arealerne springer i rørskov.

De tre nærliggende kommuner Nordfyns, Kerteminde og Odense har etableret Naturskolen på Vigelsø, skolen kan benyttes af alle foreninger, skoler og institutioner. Naturskolen kan også benyttes af private, se mere om dette under udlejning for private.
Fjordens Dag varetager booking af Naturskolen samt Naturvejledningen. Odense kommune varetager drift og vedligehold af “Lunden” samt bygninger og ansættelse af personale.

Vigelsø ligger i et EU- fuglebeskyttelsesområde, dele af øen er udlagt til reservat og er derfor et oplagt sted at se på fugl. Dette kan man gøre fra fugletårnet der ligger ikke så langt fra selve naturskolen.

For enden af molen ligger fodermesterhuset, her er der adgang til toilet og en lille udstilling om øen og dens fugleliv. Det er også muligt at benytte den offentlige teltplads på øen, man skal dog huske at booke  hos Naturstyrelsen 

Fjordens beskyttelse

Dele af Odense Fjord er udpeget til Habitatområde og EF-fuglebeskyttelsesområde (se kortet med indtegnet EF-fuglebeskyttelsesområde). Denne status betyder at fjorden er beskyttet mod ændringer i tilstanden, som kan forringe fjorden som yngle- og rasteområde for vandfugle.

I EF-fuglebeskyttelsesdirektivet ligger også en forpligtelse til at søge forbedringer gennemført, f.eks. ved naturgenopretning.

EU-Habitatområdet er stort set sammenfaldende med EF-fuglebeskyttelsesområdet. Habitatområderne skal beskyttes, således at de naturtyper med deres plante- og dyrearter, som områderne er udpeget til at bevare, ikke udsættes for forringelser og/eller forstyrrelser. Den nødvendige lovgivning er ikke gennemført i Danmark endnu.

Miljøministeriet har udgivet en omfattende rapport om baggrunden for EUs valg af beskyttelsesregler for Odense Fjord: Natura 2000 Basisanalyse, Habitatsområde H94 Odense Fjord, Ef-Fuglebeskyttelsesområde F75 Odense Fjord.

Fredning: Enebærodde og en kystbræmme på Hofmansgave er fredet. Fredningen af Enebærodde skal sikre området mod bebyggelse og sikre mulighed for naturpleje. Bevaring af de gamle bevoksninger på Hofmansgave skal sikre, at træerne ikke fældes eller beskæres.

Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttelse af forskellige naturtyper har stor betydning for naturen ved Odense Fjord. Følgende naturtyper er beskyttet mod ændringer: Strandenge, ferske enge, moser, heder, overdrev og søer.

M.h.t. nærmere beskrivelse af beskyttelses-regler henvises til Kurt Due Johansen: Odense Fjord, s. 119.

Fugleeldorado

I de lavvandede områder lever muslinger, krebsdyr, sandorme og et utal af andre smådyr. Dyrene er guf for vade- og andefugle. De mange undervandsplanter er spisekammer for planteædende fugle som Svaner og Blishøns.

Fuglene yngler, hvor de kan få fred for mennesker og rovdyr. Det er mest på holme og øer i fjorden.

Hættemågen yngler i tusindtal. Andre karakteristiske ynglefugle er Knopsvane, Edderfugl, Toppet Skallesluger, Stormmåge og Havterne. Vadefuglene yngler både på øerne og på engområderne langs fjorden. De almindeligste er Strandskade, Vibe og Rødben.

Der er strenge restriktioner for færdsel i Odense Fjordområdet af hensyn til fuglene.

Beboelse

Odense Fjord har været et ideelt levested fra stenalder til vikingetid. I fjorden har der været masser af fugle og fisk at leve af og gode ankerpladser. Vikingerne anlagde “Odins vi” – et helligt sted indviet til Odin – Hvilket tyder på at byen Odense blev grundlagt omkring 700. Vikingernes togter udgik fra Odense Fjord. Via åerne har de kunnet sejle til fjorden.

Stige og Seden er nogle af de ældste bebyggelser. De er ældre end vikingetid. Lumby, Sønderby og Dræby er vikingenavne. Munkebo er anlagt ved overgangen mellem vikingetid og middelalder. Otterup, Gerskov og Midskov er opstået ved rydning af skov en gang i middelalderen.

Mennesket har forandret landskabet. Af fjordens oprindelige godt 8000 ha er lidt over 2000 ha inddæmmet. Fjordlandskabet er ændret markant, idet kysten er blevet meget kortere (se den blå streg på kortet). Resultatet af inddæmningerne var vidtstrakte, afgræssede og fuglerige enge. Men naturen blev fattigere, da engene i 1970’erne blev til kornmarker, som blev muligt på grund af øget afvanding.

Menneskene har også rodet kraftigt op i fjordbunden. Fra 1920’erne og op til 1970 var der fuld gang i skallegravning i de lave dele af fjorden. Ved Seden Strandby lå seks skalleværker, og på Stige ø og i Klintebjerg var der et skalleværk. I det fladvandede Seden Strand blev der gravet masser af muslingeskaller. Skallerne består af ren kalk og blev brugt til medicin, fajance og hønsefoder. Visse steder er der i vandområdet Seden Strand gravet op til 4 m dybe huller, der i dag udgør en fare ved færdsel i det lavvandede område.

Odense Fjords egen hjemmeside med flere oplysninger

Hent Fjordkort til udskrift her