Mælkebøtte opskrifter

Mælkebøttesirup

Flydende som honning, utrolig lækker i smagen og smuk i farven.
Når nektaren i mælkebøttekronbladene tilsættes sukker, kan det næsten ikke blive mere lækkert. Prøv den på yoghurt, blåskimmelost, i dressinger og marinader.

Ca. 50 mælkebøtteblomster – kun de gule kronblade
500 g. grønne umodne æbler
1 stilk rabarber – kan udelades
Saft af 1 citron
1 l. vand
Ca. 500 g. sukker
Citronsaft til at justere smagen med

*
Pluk mælkebøttehoveder, når de står i fuldt flor. Ryst dem fri for små dyr og riv kronbladene af.
Der må ikke komme noget grønt eller stilk med, så bliver siruppen bitter.
Kom bladene i en gryde sammen med æbler, der er skåret i kvarte, og rabarberstilken skåret i tern. Tilsæt citronsaft og vand.
Lad det småkoge i en halv times tid. Si saften gennem et rent klæde, og vej den. Kom den tilbage i gryden og tilsæt samme mængde sukker.
Bring saften i kog og kog ind, til den begynder at tykne. Pas på ikke at koge siruppen ved for høj temperatur og for længe. Siruppen må ikke karamelisere og blive brun.
Tag gryden af blusset, hvis temperaturen er ved at løbe løbsk. Hæld siruppen på skoldede flasker skyllet med flydende Atamon. Luk godt og sæt på køl.
Opskriften bragt med tilladelse fra Anette Eckmann – forfatter til “Naturens Spisekammer“, Politikens Forlag

Mælkebøttefritter

(2 personer)
3 dl friske mælkebøtteblomster (ikke for store)
1 æg
2,5 dl mælk
2,5 dl hvedemel
1 tsk æbleeddike
1 tsk rosmarin
Smør til stegning Vi vasker blomsterne og drypper dem af. Vi laver dejen ingredienserne ved at blande det hele i en skål. Vi varmer smør på panden og dypper mælkebøtterne i blandingen. De steges, til de er gyldenbrune. Plantebeskrivelse