Ud i det fri?

Skibhusgården Natur og Friluftscenter er klar med aktiviteter, tips og tricks til lærere og elever, som skal ud i naturen. Vi tager ud i naturen i nærheden af jer eller afvikler forløbet hos os på Skibhusgården, hvor der er god plads på de grønne arealer.

Vi tilbyder nedenstående forløb, som er målrettet 4. og 5. klassetrin. Alle forløb er gratis. 

Natur

Få natur under neglene, og tag klassen med på jagt i vand og på land.

Den ene halvdel fisker i vandhul, imens den anden halvdel leder efter det hurtigste dyr i skoven. Herefter byttes der. For at minimere grejforbruget, må børnene gerne medbringe egen beholder til dyr; fx: lille yoghurtbøtte med låg, plastbøtte eller 1 l. yoghurtspand. Afvikles hos os eller hvis muligt hos jer. I kan også få support fra os, låne grej, og gøre det selv.

Bål

Lær at tænde bål og bag dit eget fladbrød.

Efter instruktion, tænder eleverne selv bål i små grupper, og laver deres egne individuelle fladbrød – på maven!  Eleverne deles i mindre grupper, og tænder bål ved deres eget bålfad. Der er god plads mellem grupperne. Afvikles på Skibhusgården.

Billedkunst

Tag billedkunsten ud i naturen, og få øje på naturens mønstre og farver.

Der arbejdes i to- tre små værksteder; drømmefanger og landart. Eleverne skiftes i små grupper. Der er god plads mellem grupperne, da vi selvfølgelig er udenfor. Afvikles hos os eller i naturen nær jer. I kan også få support fra os, og gøre det selv.

Alle aktiviteter er tilpasset sundhedsstyrelsens retningslinjer.

For nærmere info kontakt

Vagn Sørensen, vagas@odense.dk

Rikke Molin, rikm@odense.dk

Skibhusgården, Skibhusvej 388, 5000 Odense C